Flæskesteg med dobbeltsværpå taglagte kartofler & med lynsyltede rødkål-løg

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Flæskesteg med dobbeltsværpå taglagte kartofler & med lynsyltede rødkål-løg

  • 10 personer

Ingredienser

  • 1,5 kg Flæskesteg m/dobbeltsvær, 100% DANSK®
  • Groft salt
  • Revet citronskal fra 1 citron
  • 6 små laurbærblade
  • Friskkværnet peber
Kartofler
  • 1,5 kg mellemstore kartofler i skiver
  • Olie eller smør-spray
Lynsyltet kål
  • 1,5 dl eddike
  • 1 dl koncentreret ribssaft
  • 50 g honning
  • 400 g snittet rødkål
  • 100 g rødløg i tynde skiver
Pynt
  • Karse & purløg
Print opskrift

Fremgangsmåde

Gnid sværen med groft salt blandet med revet citronskal, så saltet kommer godt ned imellem sværene. Stik laurbærbladene ned imellem sværen og krydr med peber. Læg stegen på en rist over en drypbakke og steg den ca. 1 time og 15 min. ved 220 °C. Brug et stegetermometer.  Den er færdig, når centrumtemperaturen er 62 °C.

Skær de skrællede kartofler i skiver og skyl dem i koldt vand. Dup kartoflerne tørre og læg dem taglagt i 10 striber på en bageplade. Spray med olie eller smør, krydr og bag dem i ovnen ved 220 °C ca. 25 min. til de er møre og gyldne.

Bring eddike, ribssaft og honning i kog. Kom rødkål og rødløg i en skål og hæld den varme eddikelage over. Lad det trække 30 min. og vend jævnligt kålen rundt i lagen.

Skær stegen i skiver og placér dem oven på kartoflerne.

Afdryp kålen og pynt stegen af med lynsyltet kål, purløg og karse. 


Tips

Forrygende lun, men også kold. Kartoflerne kan sagtens erstattes af brød eller en kartoffelrøsti.