Ribbenssteg på ristet rugbrødmed fennikel & syltet pære

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Ribbenssteg på ristet rugbrødmed fennikel & syltet pære

  • 10 personer

Ingredienser

  • 1 kg ribbenssteg, kogeside, u/ben, ridset, 100%Dansk®
  • Groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 10 skiver rugbrød
Syltet pære
  • 250 g pære i små tern
  • 1,5 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. sennepsfrø
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 1 knsp. chili
Fennikel
  • 400 g fennikel, fintsnittet
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 knsp. citronskal, revet
  • 0,5 dl olie
  • Salt
  • Peber
Print opskrift

Fremgangsmåde

Gnid sværen godt med salt, så det kommer ned imellem sværene, og krydr med peber.

Læg ribbensstegen i et ovnfast fad og sæt den i ovnen ved 200 °C i 1¾ time.

Halvér pærerne, fjern kernehus og skær dem i små tern eller mindre stykker.

Kom pærestykkerne i en gryde sammen med sukker, vand og sennep.

Bring det langsomt i kog og lad det simre til pærerne er møre og væden næsten fordampet.

Smag til med honning og chili og afkøl.

Vend fintsnittet fennikel i en marinade af citronsaft, citronskal, olie, salt og peber.

Lad det trække mindst 15 min.

Skær kødet i skiver og anret på brødet. Top med syltet pære samt fennikel og servér.


Tips

Perfekt at servere både som kold og varm ret.