Chili sin Carnemed grøn bønnesalat og brune ris

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Chili sin Carnemed grøn bønnesalat og brune ris

  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 portion Chili sin Carne, TULIP FOODSERVICE
  • 0,5 liter grønsagsbouillon
  • 2 fed knuste hvidløg
  • 10 g citronskal fra usprøjtet citron
  • 1 kvist timian
  • 2 tsk. salt
  • 350 g grønne bønner, enten fra frost eller friske
  • 1 tsk. limesaft
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • Kernerne fra 1 granatæble
  • 1 avocado skåret i skiver
  • 1 rødløg skåret i skiver
  • Frisk koriander
  • 300 g brune ris, koges
Print opskrift

Fremgangsmåde

Varm chili sin carne efter anvisning på emballagen. Hæld grønsagsbouillonen i en stor gryde sammen med hvidløg, citronskal, timian og salt. Bring gryden i kog og tilsæt bønnerne og kog dem let møre ved svag varme. Hæld bønnerne til afdrypning i en sigte. Fjern hvidløg, timian og citronskal.

Fordel bønnerne på et stort fad. Pisk limesaft, olivenolie samt salt og peber sammen. Vend dressingen sammen med bønnerne og smag til. Fordel granatæble, avocado og rødløg på bønnerne og drys med masser af frisk koriander. Servér med chili sin carne og kogte brune ris.