Vil du have mere dyrevelfærd på menuen?


Det statslige dyrevelfærdsmærke Bedre Dyrevelfærd er udvidet til også at kunne anvendes på visse forædlede produkter. I vores sortiment finder du derfor nu forædlede produkter der er velfærdsmærkede - det gør det lettere for dig at sætte bæredygtighed på menuen.


Bedre Dyrevelfærd – nu også forædlet


Flere og flere danskere går op i dyrevelfærd, og med det statslige dyrevelfærdsmærke, der blev indført i 2017, er det blevet nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvornår kødet, de spiser, kommer fra velfærdsgrise. Når grisekød er mærket med de grønne hjerter fra Bedre Dyrevelfærd betyder det bl.a., at det lever op til kravene om, at grisene skal have krølle på halen, god plads og mere halm. De høje krav til velfærdsgrisene kan du læse mere om her. I første omgang var Bedre Dyrevelfærd forbeholdt det ferske grisekød, men nu kan de forædlede produkter med grisekød, der lever op til kravene, mærkes med hjerterne. Det har vi selvfølgelig taget til os i TULIP FOODSERVICE.


Jægerpølse med krølle på halen og frankfurter fra friland


De to første produkter i vores forædlede sortiment, der er mærket med de grønne dyrevelfærdsmærker, er at finde i vores pålægs- og pølsesortiment: jægerpølse og frankfurter. Både jægerpølsen og frankfurteren er lavet på kød danske frilandsgrise – og at det er kød af FRILANDSGRIS® betyder, at de er beklædt med tre hjerter, og dermed den højeste grad af dyrevelfærd i mærkningsordningen. De to forædlede produkter lægger sig til vores ferske velfærdssortiment; VITALIUS® med to hjerter og FRILANDSGRIS og FRILAND ØKOLOGI, der begge har tre hjerter.


Servér velfærd og fortæl det


Når du sætter velfærdsgris på menuen, er det i den grad værd at kommunikere – for det giver serveringen en merværdi, der er til at tage og føle på. Du kan fortælle dine gæster på flere måder, at menuen står på gris, der har krølle på halen. Hjertelogoerne, der viser, hvor mange velfærdshjerter kødet har er nemt at genkende for dine gæster. Derfor er det oplagt at sætte det ind på menukortet. De logoer kan du hente lige her. Samtidig er det oplagt at navngive dine retter efter den gris, du serverer. F.eks. kan du servere en panini med jægerpølse af FRILANDSGRIS®, friskost og syltet chili eller en hotdog med velfærds-frankfurter, agurkerelish og tomatkompot.