Spansk inspirerede frikadeller med bagte jordskokker og grønkålspesto

 

INGREDIENSER
Til 10 personer

30 stk. Spansk inspirerede frikadeller, 35 g, Tulip Foodservice
1,6 kg skrubbede jordskokker, delt i halve
5 spsk. rapsolie
Salt og kværnet peber

Grønkålspesto:

80 g renset grønkål
1 lille fed hvidløg
30 g mandler
2 æbler skåret i grove tern
Saften fra en ½ citron
50 g daggammelt lyst brød
Salt og kværnet peber

Tilbehør: Ristet brød


TILBEREDNING

Vend de skrubbede jordskokker med rapsolie, 2 spsk. æbleeddike samt salt og kværnet peber. Fordel jordskokkerne på en bradepande og steg dem i ovnen ved 230 °C i ca. 25-30 min. til de er let møre. Tilbered frikadellerne efter anvisning på emballagen.

Blend alle ingredienserne til pestoen sammen og smag til. Vend de stegte jordskokker med lidt af pestoen. Anret frikadeller og jordskokker på et stort fad og servér med resten af pestoen samt ristet brød.